Skip to main content

Velkommen til Fritidsliv

- Billund Kommunes booking-, forenings- og tilskudssystem.

 

Under udvikling

Fritidsliv er under løbende udvikling og foreninger inviteres i etaper. I vil modtage en besked, når vi har overført jer til Fritidsliv fra det tidligere foreningssystem. 

Når Fritidsliv er endelig på plads, vil du blandt andet: 

  • Kunne booke og afbooke faciliteter - du kan både søge på lokaletype og geografisk område. 
  • Se, hvilke aktiviteter der ellers finder sted i kommunen via faciliteternes kalender.
  • Lede efter en forening, der udbyder de aktiviteter, du interesserer dig for i foreningsregisteret - du kan både søge på aktiviteter og geografisk område.  
  • Søge tilskud og puljer digitalt samt se, hvor langt forvaltningen er med behandlingen af den. 
  • Indsende erklæring om indhentelse af børneattest. 
  • Indberette regnskaber.

Forening

Er din forening ikke allerede oprettet i Fritidsliv kan du søge om oprettelse ved at klikke på "Registrer dig" i øverste højre hjørne, og derefter følge vejledningen i skærmbillederne for at blive oprettet. Du skal bruge NEM-id for at kunne oprette dig som en forening.

Når du opretter en forening, skal du have følgende oplysninger/dokumenter parat:

  • CVR-nummer
  • Foreningens vedtægter
  • Referat fra stiftende/seneste generalforsamling
  • Billede eller logo til foreningsregisteret.

Hvis du i forvejen er oprettet som bruger i Fritidsliv, kan du oprette en forening via din eksisterende bruger. Det gør du ved at logge ind, klikke på Min konto (den hvide silhuet i den grønne cirkel) og vælge Foreningsansøgning.

Virksomhed eller privatperson
Som virksomhed eller privatperson kan du også benytte Fritidsliv til booking af lokaler, ansøge puljer til arrangementer eller andre aktiviteter, der er offentlig tilgængelig og som ikke har karakter af at være kommerciel. Du kan søge om oprettelse ved at klikke på "Registrer dig" øverst i højre hjørne. Husk NEM-id. 

Interne afdelinger i Billund Kommune
Hvis du arbejder i en intern afdeling i Billund Kommune, og gerne vil have adgang til Fritidsliv for at kunne booke lokaler, så skal du kontakte Kultur og Fritid.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Kultur og Fritid på:
Fritidsliv@billund.dk eller på 79 72 76 00.